![]() |
---|
9. klasse udviklingsprojekt
En mindre kompleks hverdag, styrket fællesskab og spændende og varieret undervisning. Med 9. klasse udviklingsprojektet har Levring Efterskole fra august 2017 styrket det faglige og sociale tilbud til vores 9. klasseelever.
Igennem et halvt år har fire 9. klasselærere arbejdet med at styrke det faglige tilbud til 9. klasserne.
"Vi ønsker at skabe den størst mulige lyst til læring. Vi har skærpet fokus på klasseledelse og den varieret undervisning i timerne. Derfor har vi også valgt at ligge en del af undervisningen ude af huset," fortæller pædagogisk afdelingsleder Pernelle Fau Clausen.
Nye oplevelser og omgivelser åbner øjnene
I 2017 skal 9. klasseeleverne blandt andet arbejde med udtryksformer i en hel uge, hvor de skal lave graffiti og danse et maleri. De skal besøge den regionale TV-station TV MIDT VEST i journalistugen, og i foråret kommer tre temauger under titlen ”Velkommen til fremtiden.” Her skal eleverne blandt andet lære at kode i matematik og læse science fiction i dansk.
Endelig skal de besøge et landbrug i matematik og biologi.
Rum til forskellighed
Vi har tømt et undervisningslokale, tænkt og diskuteret og nu indrettet et lokale kun til 9. klasse.
Nu er der rum til gruppearbejde eller arbejde alene. Vi har lavet et stilleområde og en trappe med sidepladser til diskussioner.
Vi tror nemlig på, at man udvikler sig bedst, hvis der er omgivelser, som passer til den enkelte elevs behov.
Samtaler skal styrke fagligheden
Det er centralt, at 9. klasseeleverne oplever, at de bliver styrket både socialt og fagligt i løbet af året.
Derfor er der årligt fire faglige samtaler, hvor eleven i samarbejde med læreren sætter mål for deres faglige udvikling. Ved hver samtale følges der op på målene, så eleven bliver fastholdt på målene og fortsat udvikler sig.
Styrket fællesskab
For at der er rum til faglig udvikling, er det altafgørende, at eleven føler sig socialt godt tilpas.
Derfor er der løbende aktiviteter, som har til formål at styrke fællesskabet blandt 9. klasseeleverne og mellem elev og lærer.
Derfor er alle 9. klasselærere også familielærere for eleverne. Desuden er der et ugentligt møde blandt lærerne, hvor klassens sociale og faglige udvikling vendes.
Mindre kompleksitet – mere fokus
Fra august 2017 er der desuden ingen kristendom på skemaet. Det skal give luft til at fokusere på de andre fag.
–––
Vil du vide mere om Levring Efterskole?
Ring på telefon 86 88 18 33 eller besøg skolen.

FOKUS PÅ
FAGLIGHED, FÆLLESSKABET OG VARIATION I
9. KLASSE.
Janni Haupt
Elev, 9. klasse, Levring

UNDERVISERE
![]() | ![]() | ![]() | ![]() | ![]() | ![]() |
---|