top of page

Ny lærer: The sky is the limit


“The sky is the limit” i Camilla Skaaning Jakobsens verden. Her er nye ideer hele tiden under udarbejdelse. 30-årige Camilla Skaaning Jakobsen er ny tysklærer- og matematiklærer på Levring Efterskole.

”An, auf, hinter, in, neben, über, unter, vor, zwischen”

De tyske remser sidder på rygraden, og efterskolelivet løber i blodet. Pr. 1. oktober 2017 er Camilla Skaaning Jakobsen ny tysk- og matematiklærer på Levring Efterskole.

Og den 30-årige midtjyde glæder sig til at være en del af hverdagen på Levring Efterskole.

”The sky is the limit” - både i og udenfor undervisningen. Jeg idegenererer hele tiden, så der er altid noget nyt under opsejling. Derfor kan jeg helt sikkert bidrage med mange kreative ideer til aktiviteter både i fritiden og i undervisningen,” fortæller Camilla Skaaning Jakobsen, som er uddannet tysk-, matematik- og musiklærer fra Læreruddannelsen i Silkeborg.

Desuden har hun i forbindelse med studiet studeret sprogvidenskab på Leipzig Universitet.

”Der er mange ting, som jeg glæder mig til her på Levring. Skituren ligger helt klart langt oppe på listen sammen med musical, gymnastikopvisninger og weekend- og aftenaktiviteter. Men mest af alt så glæder jeg mig til at lave god undervisning, der kan skabe lyst til læring og plads til udvikling,” siger hun.

Hjem til Midtjylland Efter fire år som efterskolelærer på Ølgod Efterskole, vender hun nu hjem. Camilla er født og opvokset i Bjerringbro 15 kilometer nordøst for Levring.

”Jobbet på Levring Efterskole gør, at jeg kan få lov til at fortsætte i efterskoleverden og samtidig få lov til at bo “hjemme” i Midtjylland,” fortæller Camilla og fortsætter:

”Jeg er vild med at være efterskolelærer. Hele efterskoleverdenen er meget spændende, da grundtankerne og værdierne spiller godt sammen med de værdier, som jeg har som lærer og menneske. Netop derfor har er det vigtigt for mig at være på en Grundvig-Koldsk efterskole, hvor nogle af de fællesskabdannende rammer ligger i fællessang og gymnastik, som det blandt andet gør på LE.”

Sidst nye indlæg
Arkiv
bottom of page