top of page

Levrings fodboldlinje takker Silkeborg IF for stor oplevelse


Fodbolddrengene og pigerne fra Levring Efterskole fik sig torsdag d.29 november en på opleveren, da de fik lov til at træne på 1. divisionsklubbens stadion

Det var en flok spændte Levring elever, der torsdag morgen steg ombord på bussen med kursretning mod Silkeborg. Her havde fodboldlinjen fået muligheden for at træne på JYSK Park, der er hjemmebane for 1. Divisionsklubben, Silkeborg IF. ”Det var en stor oplevelse, da jeg aldrig før har trænet på så stort og lukket et stadion. Men kunne næsten fornemme, hvor fedt det kunne være at spille foran publikum, fortæller Gustav Høholt Kankelborg, der er elev på fodboldlinjen og forsætter. ”Det giver helt klart blod på tanden. Hver gang man ser fodbold i fjernsynet drømmer man jo om at få lov at spille på så flot et græstæppe. Derfor var det også så fedt at få muligheden i dag.”

Der er ikke noget af sige til, at oplevelsen var stor. Jysk Park kan rumme 10.000 tilskuere og blev færdiggjort 2017 til en pris af 130 millioner kr. Det er nemlig ikke just hverdagskost for skoleelever at spille bold på så stort og moderne stadion med opvarmet bane.

En dag med mange oplevelser

Foruden en træningssession på Jysk Park fik efterskoleeleverne efterfølgende lov til at overvære 1. holdet træne samt et foredrag om SIF’s talentarbejde. Derefter stod den på rundvisning inden der var frokost i restauranten. Her blev der serveret samme frokost som 1. holdet også indtager når de er på Jysk Park. Med andre ord fik Levrings fodboldlinje altså lov til at være 1. Divisionsspillere for en dag.

Det handler om oplevelsen og glæden ved fodbold

”Det er dejligt, at vi har kunnet give vores elever sådan en oplevelse her, og vi håber da på det kan blive et årligt arrangement, for det var en fremragende oplevelse,” fortæller fodboldtræner Poul Erik Kristensen, der til daglig, sammen tidligere Silkeborgdreng, Thomas Røll, står for træningen af Levrings drenge. ”Ja, det altid sjovt at komme tilbage hertil. Og derfor naturligvis også fedt at kunne tage fodboldlinjen fra skolen med. Ideen skulle jo gerne være at give dem en på opleveren så de finder endnu mere glæde ved fodbolden. Det er det, det hele handler om”, afslutter Røll.

I alt var 43 elever afsted.

Sidst nye indlæg