CAMP ADVENTURE
Camp Adventure
Camp Adventure er for dig, der elsker oplevelser. Vi dyrker fællesskabet, og udvikler os sammen i kajakken, på mountainbiken, klatretårnet eller noget helt fjerde. Alle kan være med, blot man har lysten.
På Camp Adventure får du lov til at give den gas til lands, til vands og i luften.
Hvis du klar til at få jord under neglene, lover vi at udfordre dig på mountainbiken, klatretårnet og i kajakken. Vi håber, du er klar til at prøve grænser af, arbejde for at nå dine mål og opleve glæde ved teamwork. De fire dage på Adventure Campen bliver opdelt, således du får lov til at snuse til mange af de ting vores seje adventurelinje laver til daglig på efterskolen. Også her er de tre hovedelementer kajak, MTB og klatring. I løbet af campen udvikler vi jeres adventure-kompetencer, for til sidst at afslutte med et mini-adventurerace. Her vil I blandt andet komme til at stifte bekendtskab med orienteringsløb, team-buiding og forskellige fysiske aktiviteter.
Vi tør godt love det bliver udfordrende og sjovt. Meld jer til vores Camp Adventure, hvis du vil have en uge i sommerferien du sent glemmer.
* Obs. Det er et krav du selv medbringer MTB-cykel
Hvad skal du lave, når der ikke er adventure på programmet?
Når du ikke kører MTB eller sejler kajak har du muligheden for give den gas i springcentret, dansesalen, kunstgræsbanen, fitnesslokalet, vores Goal Station, klatretårnet, vores store hal eller noget helt ottende. Campen foregår nemlig på Levring Efterskole. Derudover vil der naturligvis også være tid og plads til hygge, kreativitet og konkurrencer om aftenen. Vi står naturligvis for kost og logi.
I kan læse mere om den generelle camp, ernærringsrigtig kost, logi, pris, ugeprogram, indlogering og meget mere i linket herunder.
––-
Vil du vide mere om Camp Levring?
Ring på telefon 86 88 18 33
-
Uge 27, søndag d. 29. juni - torsdag d. 3. juli
-
MTB, Kajak, Klatring, Adventure race
-
Personlig udvikling, team building
-
Fællesskab
Undervisere på Camp Adventure Sport