Ny fodboldtræner med P-licens tiltræder på Levring Efterskole


Pr. 1.1 2020 tiltrådte, Peter Pedersen, som ny mand på sidelinjen for Levring Efterskoles fodboldlinje. Foruden motivationen for at øge fokus på elevernes personlige udvikling på fodboldlinjen besidder Peter DBU/UEFAs øverste P-træner licens.

Tidligere har trænergerningen blandt andet taget ham forbi en cheftrænerstilling for 3F ligaens KoldingQ, tre års prof-erfaring i Norge, to år i Randers FC samt 25 års trænererfaring i AGF med diverse ungdomshold.


Erfaringen mangler bestemt ikke for den 48-årige træner, ligesom motivationen heller ikke er til at tage fejl af. ”Det jeg glæder mig mest til, er at flytte nogle fodboldspillere, der som udgangspunkt ikke er blandt de bedste til netop at blive det”, fortæller Peter Pedersen. Hans mål er at udbrede fortællingen om, at du ikke nødvendigvis behøver at være den bedste når du starter, ligesom man ikke bliver bedre af konstant at måle sig med andre. Tværtimod handler det om at fokusere på sin egen træning – ”så skal man nok blive klar til den store arena” opfordres det. Og netop her kommer Levrings nye Goal Station ind i billedet.” Den giver vores elever muligheden for at træne på det niveau man er og udvikle sig derfra. Via Goal Station-systemet sikrer vi, at alle får boldberøringer, hvorfor alle som udgangspunkt har muligheden for at kunne udvikle sig ligemeget, forklarer han.

Goal Station forekommer da heller ikke ukendt for Peter Pedersen, eftersom han selv har været med til at udvikle systemet og sælge det til topklubber i Danmark. ”At kunne tilknytte Peter vores fodboldlinje, der netop har fået kunstgræs og Goal Station virkede derfor helt ideelt. På den måde har vi sikret os, at eleverne er i bedst mulige hænder når data fra træningen på Goal Station skal omsættes til progression og udvikling fortæller en begejstret Forstander, Kim Thynebjerg.

Læs mere om fodboldlinjen (drenge) på Levring

I det hele taget har det forgange år været vildt og udviklende for fodboldlinjen på Levring. Ikke nok med at førsteholdsdrengene blev dansk mester ved Final4 i sommer, kom den nye kunstgræsbane med Goal Station til i efteråret. Levring Efterskole satte sig herved som kraftcenter for efterskolefodbolden i Midtjylland. Sammen med et i forvejen stærkt trænerteam, skal Peter altså være med til at udnytte de optimale betingelser for individuel udvikling, så alle vil opleve et skærpet fokus på de individuelle kompetencer, uagtet om man er landsholdsspiller eller blot har et ønske om at blive en dygtigere fodboldspiller

Læs mere om fodboldlinjen (piger) på Levring

Sidst nye indlæg
Arkiv

Levring Efterskole er et innovativt væksthus for personlig udvikling, idrætslig dygtiggørelse og faglig fordybelse.

 

Vores elever bliver kompetente medborgere med personlig styrke, faglig højde og sociale færdigheder, som navigerer autentisk i livet og bidrager værdifuldt til fremtidens samfund.

 

HER BOR VI
  • Facebook - Hvid Circle
  • YouTube - Hvid Circle
  • Instagram - Hvid Circle
  • Intra - Skoleplan

Kontakt

 

 

Levring Efterskole

Bygaden 65, Levring

8620 Kjellerup

 

Telefon  86 88 18 33

E-mail  hello@levringefterskole.dk

CVR: 60285918

Til toppen ikon
Til toppen ikon
Til toppen ikon