Svend Hagelskjær stopper som forstander

March 28, 2017

 

Forstander Svend Hagelskjær har fra sommer søgt nye udfordringer på Skyum Idrætsefterskole.

 

I 14 år har Svend Hagelskjær stået i spidsen for Levring Efterskole, men fra udgangen af dette skoleår er det slut.

 

Han har opsagt sin stilling og søgt nye udfordringer på Skyum Idrætsefterskole i Thy pr. 1. august 2017

 

”Det er jo med vemod, at jeg rejser. Jeg synes, at skolen er inde i en god udvikling. Der er gode kollegaer, og jeg er glad for at være i lokalsamfundet,” fortæller Svend Hagelskjær og fortsætter:

 

”Men nogle gange er det nødvendigt at træffe et valg, skifte arena og få nye udfordringer. Og det tænker jeg, at det var tid til. Men lige nu har jeg fuld fokus på Levring Efterskole, og jeg glæder mig til at få nogle dejlige måneder sammen med eleverne.”

 

”Bestyrelsen vil gerne takke Svend for en god og solid indsats i alle årene, og

alle på skolen kan være glade og taknemmelige for den store indsats, som Svend har leveret for at flytte skolen,” fortæller bestyrelsesformand Lars Kjær Rasmussen og fortsætter:

 

”I dag står vi med en helt anden og meget mere fremadrettet skole, der står på et økonomisk solidt fundament, klar til fremtidens udfordringer med fornyelse, udvidelser og nybyggeri etc. Vi ønsker Svend alt muligt held og lykke i sin nye stilling.”

 

LÆS OGSÅ: To nye afdelingsledere på Levring Efterskole

 

Fantastisk rejse

Svend Hagelskjær kan se tilbage på det, som han selv betegner som en fantastisk rejse.

 

Da han kommer i 2003 var der plads til 125 elever. Dengang kæmpede man med at få fyldt skolen.

 

Siden har der været en stor og omfattende proces med at ændre skolens indholdsmæssige tilbud og det værdimæssige.

 

”Det har virkelig været en fantastisk oplevelse,” fortæller Svend Hagelskjær og henviser til skolens nye værdigrundlag med Life Performance og syv idrætslinjer.

 

I dag kan han se på en skole med 182 fyldte pladser og venteliste til det kommende skoleår.

 

”Det er jeg stolt over og glad for.”

 

Processen med at finde en ny forstander er begyndt.

 

 

 

 

Please reload

Sidst nye indlæg

23 May 2019

Please reload

Arkiv
Please reload

Levring Efterskole Instagram icon
Levring Efterskole Instagram icon
Levring Efterskole Instagram icon
Levring Efterskole Youtube icon
Levring Efterskole Youtube icon
Levring Efterskole Youtube icon
Levring Efterskole Facebook icon
Levring Efterskole Facebook icon
Levring Efterskole Facebook icon

Levring Efterskole er et innovativt væksthus for personlig udvikling, idrætslig dygtiggørelse og faglig fordybelse.

 

Vores elever bliver kompetente medborgere med personlig styrke, faglig højde og sociale færdigheder, som navigerer autentisk i livet og bidrager værdifuldt til fremtidens samfund.

 

 

 

 

TILMELD NYHEDSBREV

Kontakt

 

Blog

 

Levring Efterskole

Bygaden 65, Levring

8620 Kjellerup

 

Telefon  86 88 18 33

E-mail  hello@levringefterskole.dk

CVR: 60285918

Til toppen ikon
Til toppen ikon
Til toppen ikon